Mundus vult decipi, ergo decipiatur!
Det hedder med ovenstående romerske sentens, at "verden vil bedrages, så lad den da blive bedraget!"
Ok, det er ikke for at hævde, at alt er bedrag og humbug i international politik - omendskønt det tragisk nok er en bane, hvor der er generel konsensus om, at de enkelte spillere (nationerne) helt legitimt må handle udelukkende til egen fordel (national interesse). Der er med andre ord lang vej til Lennons drøm om "a brotherhood of man" ...
Og heller ikke (blot) for at sige, at politikere kun er sådan nogle, der plejer indenrigsopinionstal og i det hele taget bare prøver at tage sig godt ud frem mod næste (gen)valg ...
For for at gøre mit liv udholdeligt, vælger jeg ikke at tro - alt for meget - på konspirationsteorier. Så jeg antager altså, at verden ædelmodigt "ikke længere kunne se til, at en massakre foregik", og derfor greb ind i Libyen - upåagtet, at man står uden plan og generel konsensus om strategien inden for "koalitionen" (har vi for øvrigt ikke hørt det ord før i flere ganske uheldige sammenhænge - hvor der også blev smidt bomber og man "troede" (tænk, gjorde man virkelig?) derved at kunne indføre demokrati?). Og at denne "koalition" (med et "figenblad" af et FN-mandat, som fredsforskeren Jan Øberg kaldte det i Debatten på DR2 torsdag aften) står i overhængende fare for den totale fiasko ...
Men man kan da godt undre sig over, at Gadaffi (med eller uden Q) fik lov til at sidde så mange år - og siden han nedlagde sine masseødelæggelsesvåben og afsvor sin støtte til terrorisme oven i købet med massive handelsaftaler med bl.a. Storbritannien. Når nu han - uomtvisteligt - er denne forfærdelige despot. Hvis altså han reelt byder os så meget imod, som "vi" (politikerne) siger ...
Det gjorde han åbenbart ikke, så længe olien flød og G/Qadaffi - som så mange andre mellemøstlige (og andre) despoter/oligarker/korrupte og mafiøse statsledere (hvem sagde Berlusconi? :-)) - sikrede "relativ stabilitet". Eller mere konkret: var med til at opretholde muren omkring Fort Europa, der skal holde flygtningestrømmen ude - de horder af mennesker, der forarmede og desperate søger til kontinentet i håbet om blot noget, der ligner et eksistensminimum (det være sig i form af basale livsfornødenheder og/eller fraværet af krig). Forståeligt nok. Wouldn't you?
Og man kunne så også undre sig over de mange andre steder i verden, hvor vi intet gør over for (eller måske ligefrem er medskyldige i) daglige tabstal af svimlende dimensioner ... Og mediernes tavshed herom. Hvornår har vi fx sidst hørt fra Darfur? (Og her er der endda tegn på og håb om fred!) - eller nogle af de mange andre konfliktramte steder i fx Afrika. Ex Africa semper aliquid novi ... (sed nemo affert!).
Når det så er sagt, vil jeg tilføje, at jeg af hele mit hjerte ønsker, at Libyens befolkning - og alle andre undertrykte! - får omstyrtet rædselsregimet - og forhåbentlig indført noget bedre ... Inshallah!
Pax vobiscum!
(Og undskyld sprogforbistringen. Jeg var i oprør (selvom det føles lidt blasfemisk at anvende denne glose, når man tænker på, hvordan de stakkels libyere har det!). Men da ingen alligevel læser disse ord, synes oversættelser overflødige. Skulle du imidlertid og mod al forventning have forvildet dig herind og læst helt hertil - og være blevet lige så småirriteret på skribenten, som jeg sikkert selv ville have været, hvis nogen blandede kinesiske eller grønlandske gloser ind i en tekst, jeg skulle læse (og forstå) - kan du jo bare sende en hilsen med brok. Det modtages med kyshånd og skridtbind.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar