I dag kan man i en artikel på dr.dk læse om, hvad flere af regeringens spindoktorer tjener. De fleste ligger over millionen (bundskraberen et godt stykke over den halve).
Når man tænker over, hvad flere repræsentanter for denne relativt nye opfindelse i form af en politiker-loyal "embedsmand" - frem for en, der tjener demokratiet og samfundet som helhed - har haft af fingre med i spillet i diverse af den senere tids skandaler (mailsag, jægerbogssag osv.), kan det undre. Og tænk blot på Foghs velmagtsdage, da der aldrig var noget at komme efter, bl.a. takket være de dygtige spindoktorers manipulationer af pressen (der ikke burde være sådan lige til at manipulere med - men venskaber fra tiden på kommunikationsstudiet eller statskundskab, eller trusler om at gå glip af det næste store interview, har jo en vis effekt) ...
For skønt disse folk mere eller mindre blot fungerer som imageplejere for politikere i spektret fra lystløgnere til decideret korrupte, aflønnes de altså, som om de udførte et stort og samfundsgavnligt arbejde.
Lidt længere ude af denne tankerække kunne man jo sammenligne med, hvad kassedamer og hjemmehjælpere tjener. Folk, der sælger os vores daglige fornødenheder eller til hvem vi har outsourcet det at tage hånd om de ældre (fordi vi ikke selv gider/magter/har tid til det i vores højhastighedstilværelse som verdens lykkeligste folk med travlt på job og facebook (og coke?)) - er disse mennesker ikke vigtige og gør et nyttigt stykke arbejde, hver dag? Hm ... åbenbart ikke. Eller i hvert fald kun 20% så nyttige (højt sat!) som førnævnte lurendrejere for ministrene - vurderet ud fra den kontante honorering af deres indsats.
I det endnu større perspektiv kunne man så sammenligne alle disse lavtlønnede med fodboldspillere, (udenlandske) popmusikere og andre mediestjerner (fx dem, der er kendt for offentlig promiskuitet i diverse realityshows). Sidstnævnte gruppe er vel så 20-30-50-100 - eller flere - gange vigtigere end kassdamen, hjemmehjælperen, sygeplejersken, pædagogen, læreren m.fl. - igen: målt på honoraret.
Der er jo generel konsensus om, at lønnen siger alt om et jobs "status". Er det derfor særlig underligt, at så mange unge ikke "tænder på" møjsommelig uddannelse, slid og slæb osv., men hellere vil være kendte i en fart fra Talent, X-factor, Paradise Hotel etc.? Nok næppe!
Men måske har vi brug for at genoverveje, hvem og hvad vi værdisætter, som vi gør i vores del af verden? I hvert fald hvis vi ønsker et velfungerende og komplekst samfund med mange forskellige aktører med hver sin vigtige funktion - fx i omsorgsfagene, men også på samfundets mange andre "pladser". Og altså ikke bare en samling evigt pubertære teenagere (også dem på 45+), der helst bare vil være kendte for at være kendte. Og rige, selvfølgelig ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar