Hvad og hvem der har værdi i vores verden

I dag kan man i en artikel på dr.dk læse om, hvad flere af regeringens spindoktorer tjener. De fleste ligger over millionen (bundskraberen et godt stykke over den halve).

Når man tænker over, hvad flere repræsentanter for denne relativt nye opfindelse i form af en politiker-loyal "embedsmand" - frem for en, der tjener demokratiet og samfundet som helhed - har haft af fingre med i spillet i diverse af den senere tids skandaler (mailsag, jægerbogssag osv.), kan det undre. Og tænk blot på Foghs velmagtsdage, da der aldrig var noget at komme efter, bl.a. takket være de dygtige spindoktorers manipulationer af pressen (der ikke burde være sådan lige til at manipulere med - men venskaber fra tiden på kommunikationsstudiet eller statskundskab, eller trusler om at gå glip af det næste store interview, har jo en vis effekt) ...
For skønt disse folk mere eller mindre blot fungerer som imageplejere for politikere i spektret fra lystløgnere til decideret korrupte, aflønnes de altså, som om de udførte et stort og samfundsgavnligt arbejde.

Lidt længere ude af denne tankerække kunne man jo sammenligne med, hvad kassedamer og hjemmehjælpere tjener. Folk, der sælger os vores daglige fornødenheder eller til hvem vi har outsourcet det at tage hånd om de ældre (fordi vi ikke selv gider/magter/har tid til det i vores højhastighedstilværelse som verdens lykkeligste folk med travlt på job og facebook (og coke?)) - er disse mennesker ikke vigtige og gør et nyttigt stykke arbejde, hver dag? Hm ... åbenbart ikke. Eller i hvert fald kun 20% så nyttige (højt sat!) som førnævnte lurendrejere for ministrene - vurderet ud fra den kontante honorering af deres indsats.

I det endnu større perspektiv kunne man så sammenligne alle disse lavtlønnede med fodboldspillere, (udenlandske) popmusikere og andre mediestjerner (fx dem, der er kendt for offentlig promiskuitet i diverse realityshows). Sidstnævnte gruppe er vel så 20-30-50-100 - eller flere - gange vigtigere end kassdamen, hjemmehjælperen, sygeplejersken, pædagogen, læreren m.fl. - igen: målt på honoraret.

Der er jo generel konsensus om, at lønnen siger alt om et jobs "status". Er det derfor særlig underligt, at så mange unge ikke "tænder på" møjsommelig uddannelse, slid og slæb osv., men hellere vil være kendte i en fart fra Talent, X-factor, Paradise Hotel etc.? Nok næppe!

Men måske har vi brug for at genoverveje, hvem og hvad vi værdisætter, som vi gør i vores del af verden? I hvert fald hvis vi ønsker et velfungerende og komplekst samfund med mange forskellige aktører med hver sin vigtige funktion - fx i omsorgsfagene, men også på samfundets mange andre "pladser". Og altså ikke bare en samling evigt pubertære teenagere (også dem på 45+), der helst bare vil være kendte for at være kendte. Og rige, selvfølgelig ...

Gamle indlæg ...

...  som jeg skrev i 2009 på et andet blogging-site (ingen nævnt), der bare ikke rigtig syntes at fungere, hvorfor jeg emigrerede hertil.

Vores - en synkende civilisation?

22. dec 2009 16:30

Forleden kunne man i P1 debat høre en skuffet Anders Samuelsen konkludere, at klimatopmødet var en dundrende fiasko. Helt enig! Problemet var, at der ikke var blevet sat flere midler af til forskning i alternative teknologier. Fortsat enig! For at blive bæredygtige må vi naturligvis forske i vedvarende energi (etc.). Og det i en helt anden målestok, end vi gør nu. Men Samuelsens præmis for dette var helt gal (for mig at se – som en, der tror på andet end materielle goder her i livet): Vi har nemlig ingen andre håndtag at dreje på! Ingen, sagde han igen og igen, vil nogensinde opgive det mindste materielle gode, de allerede har opnået. Heller ikke når det gælder deres egen eller deres børns fremtid? Jeg spørger bare. Og undrer mig.

Jeg siger ikke, at vi skal tilbage til stenalderen. Men hvis vi ikke har de perfekte bæredygtige teknologier nu, kræver vi så virkelig retten til at klynge os til det ekstreme overforbrug af de beskidte – lige indtil vi drukner i vores eget affald (eller havene, der stiger som følge af temperaturstigningerne)? I så fald er vi jo netop så dumme som de ikke-omstillingsparate kulturer, hvis undergang Carsten Jensen skildrede i sit essay i weekendens Information (d. 19./20. december). Som fx de første nordboere, der kom til Grønland, men bukkede under for det, man har kaldt "den lille istid". For skønt klimaet blev koldere, insisterede de på at fortsætte deres livsførelse, som om intet var hændt, og ville under ingen omstændigheder tage ved lære af grønlænderne, der vidste, hvordan man overlevede på de barske breddegrader. Nej, man var jo overlegne kristne fra nord, så sgu da pokker leve som en inuit. Så de valgte i deres kulturelle hovmod døden frem for tilpasningen. Det samme kunne meget vel være ved at gentage sig for os.

Ja, hvis det, som Samuelsen hævder, er tilfældet, så må vi se i øjnene, at vor nuværende civilisation er dødsdømt – hvis ordet ”civilisation” overhovedet er passende for en kultur med en så stærk dødsdrift. Jeg tvivler. Især fordi de første ofre for klimaforandringerne jo er andre end os, storsvinerne i Vesten. Vi har jo (hvis man altså kan nære tillid til ca. 99 procent af den anerkendte klimaforskning) i virkeligheden dødsdømt Maldiverne og vil højst sandsynlig være årsag millioner af kommende klimaflygtninge – blot fordi vi nægter at ændre vores livsførelse det mindste. Det er ikke civilisation, men galskab. Og slet ikke noget forbillede for Kina og andre upcoming nationer i den globale økonomi (som vi i parentes bemærket allerede har outsourcet al vores tunge og ekstremt CO2-udledende industri til – så Vestens (i forvejen ikke særlig pæne) CO2-regnskaber ser jo pænere ud, end de egentlig er). Hvis Samuelsen har ret, så er Titanic vitterlig ved at synke, mens borgerskabet skåler og fester på første klasse og tror, at det hele nok skal gå, for ”hun kan jo ikke synke”. Gu’ kan hun da det!

Læs dette!

6. nov 2009 12:15

Hvad lektor i bioetik Mickey Gjerris skriver på sin blog under overskriften "Klimaet er ikke bare en teknisk udfordring" burde være fast pensumlæsning for enhver politker og andre med reel eller indbildt magt. Såvel som alle os andre, der gerne vil begynde at være deltagende verdensborgere frem for blot stemmekvæg og apatiske konsumenter.

Læs selv: http://gjerris.eftertanke.dk/2009/11/01/klimaet-er-ikke-bare-en-teknisk-udfordring/

En begyndelse ...

4. nov 2009 17:02

Nå. Det her er så begyndelsen, og måske også slutningen på min "karriere" som blogger. Man skulle jo lige ind og se, hvad det var for noget med det hersens moderne elektroniske net til at fange digitale meninger i ...

Kan ikke garantere, at det bliver relevant endsige interessant. Måske for mig, men selv her gives der ingen garantier. Det, der ophidser mig den ene dag, kan sagtens kede mig gudsjammerligt den næste, eller blot efterlade mig indifferent.

Ok, der er selvfølgelig visse ting, der spøger igen og igen i baghovedet. Der er naturligvis sager, der ligger mit hjerte nær. Hvis det bliver til noget bloggeri for min del, så vil disse sikkert fremgå, hvis ikke før, så i hvert fald hurtigere end siden ...

Jeg skal ikke trætte dig yderligere, du imaginære læser, som helt sikkert ikke findes, blot lukke denne indlednings-posting ned med et lille motto, jeg godt kunne ønske mig, menneskeheden tog til sig i stadig større grad, nemlig

"Problems cannot be solved by the level of awareness that created them."

Det kommer fra så klog en fyr som selveste hr. Albert Einstein. Og jeg tror ærlig talt, det var på tide, at vi - i disse "krisetider" (og her tænker jeg mindst lige så meget (og nok mest) på "klimakrisen" som på "finanskrisen") - ihukom den dybe visdom, der ligger gemt i disse ord.

Som det 21. århundrede skrider frem og dets udfordringer bliver stadigt mere påtrængende, skal det blive spændende at se, om vi - hellere frivilligt end tvunget af omstændighederne - vil komme til stadig større klarhed over, hvad en global bevidsthed reelt vil sige. Jeg tror og håber det. På menneskehedens vegne.